Koncervatoriets_Pigekor_Esbjerg_Sommerkoncert 2019_15.jpg

Sommerkoncerter 2019

23. jun.. 2019

Sommerkoncerten med Konservatoriets Pigekor Esbjerg, blev afholdt den 16. juni og blev givet i samarbejde med pigerne fra korskolen, som er forskole til Konservatoriets Pigekor.

Traditionen tro blev koncerten afholdt på Syddansk Musikkonservatorium i en fuld booket koncertsal, hvor de fremmødte overværede en rørende, glædesfyldt og meget smuk koncert. En koncert, som også gav et indblik i det omfattende repertoire, som pigekoret arbejder med for tiden, og som det skal til European Choir Games med i Göteborg her til august.

Efter koncerten takkede Lone Gislinge publikum, pigernes familier og venner for deres store opbakning. Og der lød en varm tak til de mange forældre, som bidrager omkring koret, som tanter, i bestyrelsen og i forskellige udvalg - og sidst en stor og taknemmelig tak til pigernes sponsorer, som sikrer at pigerne kan udvikle deres musiske talent, og som overhovedet gør pigernes aktiviteter muligt.

Koncerten blev rundet af med Alberte Windings ”Lyse nætter”, hvor Pigekoret og Korskolen i fællesskab så klart udtrykker glæden ved at synge og gælden ved at glæde andre med deres sang. Koncerten blev akkompagneret af Lasse Toft Eriksen.

Pigekoret går for en kort periode på sommerferie, indtil de igen samles omkring de mange forprøver og forberedelser, der er op til deltagelsen i Europea Choir Games i Göteborg til August. 

Med tonerne fra Albertes Lyse Nætter, takker pigekoret for dette års sæson og ønsker alle en dejlig og glad sommer.

 

Billeder fra sommerkoncerten i Sommerkoncert Syddansk Musikkonservatorium og den efterfølgende koncert med sommerrepertoiret i Jacobi Kirke Varde kan ses her:

Søgeresultater: